Om Homeyness
We always have an eye for the detail, practical use and a stylish look.
Et stædigt barn
Der kun ville sove i sit ynglings-sengetøj. Fordi, det var BLØDEST og SMUKKEST. Punktum.
Derudover kom det med det fineste blomsterprint, der lige passede ind i farverne i resten af mit værelse. Min mor måtte pænt vaske det om formiddagen og sørge for, at det kom på igen inden sengetid. Det var starten på hellere ”lidt, men godt” filosofien. Min mor var god til at sy. Det var jeg ikke. Absolut ikke! Til gengæld havde jeg mange gode idéer og vi var et godt barndoms-makkerpar.
Homeyness blev etableret i 2016 ud fra filosofien om, at produkter du bruger hver dag, skal både være funktionelle og smukke.
Lidt hverdagsluksus gør bare livet lidt sjovere. Jeg kunne stadigvæk ikke sy og var utryg ved at købe diverse produkter med Liberty stof på nettet hos private personer med svingende sy-kvalitet og finish. Jeg tænkte, at der måtte være andre som mig, der gerne ville have produkterne, men som heller ikke kunne sy.
Det måtte kunne sættes i produktion…
De bedste råvarer
Chokolade og sengetøj – hvordan hænger det sammen?
Jeg blev voksen og tog en ”fornuftig” uddannelse og blev cand.merc. I mange år, var jeg i chokoladebranchen indenfor salg og marketing. Her brugte folk værtindegaver i form at fyldte chokolader eller mandler i fine æsker og poser. Men ikke alt, der ”glimter” smager lige godt. Kun de bedste råvarer kan være udgangspunktet for det ypperste produkt.
Konceptet i Homeyness er det samme. Før havde vi en stor chokoladegryde med de bedste råvarer i form af chokolade, marcipan og mandler – og ud kom der fyldte chokolader eller de mest velsmagende flødeboller. Nu kommer jeg Liberty stof i og det fineste og blødeste egyptiske bomuldssatin mv. – og ud kommer der de lækreste og blødeste produkter, du har lyst til at røre ved igen og igen. Produktet bliver ikke bedre end de råvarer/materialer du putter i ”gryden”. Du kan sagtens finde et sengesæt i en smuk farve eller et blomstermønster, der ligner – men selve blødheden og lækkerheden, den følger ikke altid med.
Og når vi nu bruger sengetøj ca. 8 timer hver nat, 7 dage om ugen, så hvorfor ikke give sig selv og sin familie, de bedste forudsætninger for en god start på natten?